Dansk mester i fodbold hædret som britisk krigshelt

Bragt på TV3 Sport
Skrevet af Frits Ahlstrøm

25. maj er det 100 år siden, Herluf Hansen Colfach blev født i Rødding; den tidligere stationsby i Sønderjylland, der med sine knap 3.000 indbyggere nok er mest kendt for sin højskole fra 1844.

Hvad har det med fodbold at gøre?

Mere end jeg vidste indtil, jeg modtog en mail fra Hans Trier, læge i Randers og cand.mag. i historie, der bad mig om at identificere en spiller på ’Flygtninge-landsholdet’ i forbindelse med en kamp i den svenske by Kalmar under Den 2. Verdenskrig.

Hans Trier mente, at Hans Herluf Colfach havde spillet på 1. holdet i AB i starten af 1940erne, mens han læste medicin i København, og henviste til, at Colfach hyppigt var blevet omtalt på sportssiderne i de københavnske dagblade.

Jeg kan bekræfte, at Colfach spillede på 1. holdet i AB og i 1943 med Arne Kleven som træner var med til at vinde det danske mesterskab sammen med Frode Svendsen, Poul Petersen, Knud Bastrup-Birk, Eyolf Kleven, Adolph Mølsgaard, William Holst-Pedersen, Georg Dahlfeldt, Knud Lundberg, Karl Aage Hansen, Svend Albrechtsen, Eigil Thielsen og Børge Schwaner.

Året før var han reserve, da AB vandt 3-1 over B.93 i den københavnske pokalfinale. Indtil DBU i 1953-54 sæsonen lancerede sin Landspokalturnering, arrangerede de lokale unioner (København, Sjælland, Lolland-Falster, Fyn, Jylland og Bornholm) deres egne pokalturneringer.

Inspireret af FA Cup-turneringen i England indførte Københavns Boldspil-Union (KBU) i 1910 en pokalturnering, der skulle blive en såvel sportslig som økonomisk succes. Finalen, der i reglen blev spillet den første eller anden søndag i november, var den helt store københavnerbegivenhed – med presseomtale hver dag i den sidste uge op til selve kampen og med en inspirerende atmosfære på de tætpakkede tribuner.

Der var almindeligvis udsolgt; også da tilskuerkapaciteten i Idrætsparken blev udvidet til 42.000. Til en finale under Den 2. Verdenskrig gik der endda 44.000 igennem tælleapparaterne inden portene blev lukket.

På den baggrund er det forståeligt, at for eksempel B 1903 tjente mange penge på at kvalificere sig til finalen fem gange fra 1917 til 1924 og kunne skabe sig den kapital, der gav klubben mulighed for at etablere eget anlæg på Lyngbyvej. B 1903 vandt i øvrigt pokalen fra 1910 til ejendom med sejren på 3-1 over Frem i 1924.

Året efter blev der spillet om en ny pokal, som B.93 sikrede sig for evigt ved i 1953 at vinde 2-1 over AB i den sidste KBU Pokalfinale. B.93 med 13 titler er den mest vindende klub foran AB med 8 titler, KB og B 1903 med hver 7 og Boldklubben Frem med 6.

Boldklubben Velo, der hørte hjemme på Fælleden og var medlem af KBU fra 1906 til 1927, samt HIK og ØB er noteret for én triumf hver.

Hans Herluf Colfach kaldte sig det meste af sit liv for Kit; hans dæknavn som sabotør.

- Han var i modstandsbevægelsen under besættelsen og flygtede til Sverige, hvor han meldte sig til den danske brigade, fortæller Hans Trier. Han var i samme deling som min far, og de blev personlige venner for resten af livet.

- Briterne rekrutterede Colfach til efterretningstjenesten MI 5 og uddannede ham til agent i England, tilføjer Hans Trier. Under en hemmelig mission i Danmark i marts 1945 blev han taget til fange af tyskerne og tortureret i Shellhuset inden han overmandede sin afhører, tog hans våben og angiveligt skød og tre dræbte tyske vagter på sin vej ud af bygningen.

Hans Herluf Colfach modtog efter krigen ’Distinguished Conduct Order’, en britisk orden for heltemod i krigen, der rangerer lige under Victoriakorset.

Inden det kom så vidt, havde Hans Herluf Colfach været med i flere kampe på det danske flygtninge-landshold, bestående af spillere, der var taget til Sverige for at undslippe nazisterne og fortsætte frihedskampen på den anden side af Øresund.

Klas Palmqvist arbejdede for avisen Östra Småland i Kalmar fra 1973 til 2019 og skrev talrige artikler om Kalmar Fotbollförening. Han gemte dem alle, og da såvel papirudgaven som websiden på Östra Småland blev nedlagt, tilbød han Kalmar FF at kunne anvende dem gratis på deres hjemmeside. Klubben takkede ja og har hver fredag siden julen 2021 publiceret en af hans artikler om Kalmar FF (som blev stiftet 15. juni 1910).

- Den mest specielle modstander i klubbens snart 113-årige historie er det danske flygtning-landshold, der gæstede Fredriksskans Idrottsplats 30. juli 1944 klokken 17:30, fortæller Klas Palmqvist.

De danske flygtninge gennemførte med støtte fra Det svenske Fodboldforbund en 14-dages træningslejr på Bosjön som forberedelse til en sommerturné, hvor de vandt 2-1 over BK Derby i Linköping, men tabte til IF Elfsborg i Borås, 3-2 til IS Halmia i Halmstad, 3-1 til Göteborg-Alliancen, 4-1 til Malmö FF og 5-3 til Jönköpings IF inden de kom til Kalmar, hvor de stillede op således fra mål til venstre wing (2-3-5):

Eigil Nielsen (KB / 26 år) – Svend Aage Mortensen (Esbjerg fB /28) og Ejler Eggers (Dragør Boldklub / 22 år) – Henning Nilsson (Helsingør IF / 21 år), Arne Rasmussen (B 1903 / 24 år) og William Jensen (B.93 / 23 år) – Alex Friedmann (B 1903 / 26 år), Kai Frandsen (Fremad Amager / 20 år), Herluf Colfach (AB / 21 år), Bent Stenderup (AB / 26 år) og William Ginsburg (HIK / 24 år).

Kalmar FF optrådte i gule reservetrøjer, så danskerne kunne spille i rødt og hvidt. Men længere rakte respekten og venligheden ikke. Svenskerne vandt 7-1, og såvel Egon Lindahl fra Torsås som ’Girre’ Ericsson fra Påryd scorede et hattrick hver. Hans Herluf Colfach sørgede for det danske trøstmål kort før tid.

Der var to aktuelle A-landsholdsspillere på det danske hold: den da 26-årige højre wing Alex Friedmann fra B 1903, der havde opnået 9 landskampe, og den jævnaldrende målmand Eigil Nielsen fra KB, som på det tidspunkt havde spillet de første tre af sine i alt 28 landskampe. Den sidste var mod Sverige i 3-1 sejren i Idrætsparken, hvor der for første nogensinde blev anvendt en snøreløs fodbold, skabt af Eigil Nielsen, der grundlagde sit firma Select i 1947.

Både Eigil Nielsen og Alex Friedmann var med i 3-3 kampen mod Sverige 20. oktober 1940 i Idrætsparken, hvor der var 40.600 tilskuere. Bagerst (fra venstre): Helmuth Søbirk (Frem), Egon Johansen (AaB), Alfred Hansen (AaB), Arne Sørensen (B 1903), Poul L. Hansen (B.93).
Forrest (fra venstre): Eigil Nielsen (KB), Kaj Hansen (Frem), Alex Friedmann (B 1903), Walther Christensen (Frem), Børge Mathiesen (B 1903) og Eigil Thielsen (AB). ’Lille Kaj’ Hansen lavede alle tre danske mål. Foto: Privat

Da Kai Frandsen var kommet tilbage til Danmark, opnåede han fire A-landskampe i 1949 og én i 1950 inden han blev professionel i US Cremonese og AS Lucchese, som han lavede 21 mål for i 82 kampe fra 1951 til 1953. Han blev så glad for tilværelsen i Italien, at han skrev en bog på 216 sider: ’Toscana i mit hjerte: hvad fodbold kan føre til blandt livskunstnere og lurendrejere’. Den 24-årige centerhalf Arne Rasmussen returnerede til Kalmar én uge senere for at påtage sig jobbet som cheftræner i klubben for resten af året.

Efter krigen vendte Arne Rasmussen hjem til Danmark for igen at spille for B 1903 indtil, han i 1948 blev træner i B 36 og HB Tórshavn samt for det færøske landshold. Der skulle gå 40 år før Kalmar FF igen fik en dansk cheftræner, Allan Hebo Larsen, og yderligere knap 40 år før den tredje kom til: Henrik Jensen fra FC Midtjylland, der har kontrakt med den svenske klub til og med 31. december 2025. Blandt hans forgængere er Bo Johansson, der førte Silkeborg IF til det danske mesterskab i 1994 og var ansvarlig for det danske landshold fra 1996 til 2000. ’Bosse’ var cheftræner for klubben i tre perioder og bor stadig i Kalmar, hvor han blev født for godt 80 år siden. Åke ’Mapsen’ Olson, der er født i 1932, har fulgt Kalmar FF i hele sine levetid og bor stadig i byen. Det er ham, der har leveret vedhæftede billede af det danske flygtninge-landshold.

Det danske flygtninge-landshold i Kalmar 30. juli 1944.
Eigil Nielsen (i målmandstrøje) ses i forreste række med en hånd på bolden, og lige bag ham står Arne Rasmussen, der blev cheftræner i Kalmar FF ugen efter. Herluf Hansen Colfach står som nummer fire fra venstre i bagerste række.
Foto: Åke ’Mapsen’ Olsons samling

Kalmar FF har vundet det svenske mesterskab én gang – i 2008 – og den svenske pokalfinale tre gange. Lige nu er klubben på 5. pladsen i Allsvenskan. Det danske flygtninge-landshold spillede sin sidste kamp i Sverige 26. september 1944 i Stockholm mod et udvalgt hold af spillere fra hovedstadens klubber.

Ifølge det daværende Idrætsbladet var optakten storslået – med 80 danskere, klædt i rødt og hvidt, marcherede ind på banen med flere Dannebrogs-faner, dannede et levende Dannebrog og derefter formede Kong Christian X’s navnetræk. **De 11 danskere, der vandt 2-1, var: ** Eigil Nielsen (KB) – William Jensen (B.93) og Ejler Eggert (Dragør Boldklub) – Henning Nilsson (Helsingør IF), Arno Nielsen (B.93) og Ejvind Berger (B.93) – Alex Friedmann (B 1903), Kai Frandsen (Fremad Amager), Herluf Colfach (AB), Arne Rasmussen (B 1903) og William Ginsburg (HIK).

AB’s hold, der i 1942 vandt 3-1 over B.93 i den københavnske pokalfinale (og det følgende år det danske mesterskab):
Stående (fra venstre): Herluf Hansen Colfach, Poul Petersen, Eyolf Kleven, Adolph Mølsgaard, William Holst-Petersen, Knud Bastrup-Birk, Frode Svendsen, Bjørn Schwaner og cheftræneren Arne Kleven.
Siddende (fra venstre): Georg Dahlfeldt, Knud Lundberg, Karl Aage Hansen, Svend Albrechtsen og Eigil Thielsen. Foto: AB’s 75-års jubilæumsbog

16. maj 1945 – ni dage efter befrielsen – var der 21.000 tilskuere i Idrætsparken til en kamp mellem ’Danske Sabotører’ fra grupperne ’Holger Danske’ og Bopa og engelske faldskærmssoldater. DBU’s daværende formand Leo Frederiksen holdt tale, et 23-mand stort engelsk militærorkester spillede Frihedssangen, og 100 sabotører sørgede for ro og orden. Hele overskuddet på 30.000 kroner gik til nødstedte norske børn. Holger Petersen, der var en dygtig målmand i B 1903, overlod sin post til en anden og optrådte i stedet som venstre wing. Han lavede begge de danske mål i sejren på 2-1.

Efter krigen blev Herluf Hansen Colfach i Sverige, hvor han arbejdede som kirurg og i 1960erne blev kendt i hele landet, først og fremmest indenfor filmbranchen. I hans mange film om trafiksikkerhed indgik virkelige ulykker og autentiske operationer, der chokerede publikum så meget, at flere af dem besvimede i biograferne.

Hans Herluf Colfach døde 27. marts 2002 i Västervik.