Faciliteter

Førstehjælp og hjerterstarter

Der kan ske ulykker uanset hvilken sportsgren man dyrker. Vores servicevagt er altid behjælpelige med is, plaster o. lign. På Skovdiget 1, 2880 Bagsværd finder du en hjertestarter ved hovedindgangen til hallen - lige ud for fodboldbane 1. 

Ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst skal du ringe: 112 Kontakt servicevagten for at få åbnet portene ved parkeringspladsen. Ved skader, hvor du skal have hjælp på en akutmodtagelse skal du ringe: 1813.
Transport til og fra hospitalet kan bestilles via Falck som kan kontaktes på 70 10 20 31.

Skal man bruge en hjertestarter

Så befinder den sig ved vores indgang, som set på billedet.

Hjertestarteren fortæller selv punkt for punkt hvad du skal gøre. Den beskriver punkterne som følgende: - Åbn hjertestarteren og tryk på den grønne "START"-knap

- Følg maskinens anvisninger og påsæt elektroderne efter den illustrerede anvisning og klæb dem godt fast

- Hold afstand og lad maskinen analysere den bevidstløse du skal sikre dig at ingen rører den bevidstløse

- Hvis stød anbefales råb da: ”Alle væk, der stødes.” tryk på knappen, så hjertestarteren kan give stød - Fortsæt med hjertemassage, 30 tryk

- 2 indblæsninger, indtil maskinen igen snakker

- Maskinen analyserer igen hvis den anbefaler stød, startes processen forfra hvis stød ikke anbefales, fortsæt da hjertelungeredning

- Efter to minutter analyserer maskinen igen

- Fortsæt sådan indtil ambulancen ankommer og professionel hjælp tager over. Den vi Se Hjerte112's anvisning her: www.hjerte112.dk

Hver dag får 10 danskere hjertestop, og kun en overlever – en hurtig indsats med AED og Hjerte- Lunge Redning kan øge chancen for at overleve med op til syv gange.


Hjerte112 er en målrettet virksomhed, som med et landsdækkende netværk og kvalificerede medarbejdere øger antallet af hjertestartere og kompetencer inden for Hjerte- Lunge Redning i det offentlige rum.

Derfor arbejder vi hver dag for, at danske virksomheder, foreninger og institutioner opstiller hjertestartere og uddannes inden for førstehjælp til tryghed for medarbejdere, familier, kunder og leverandører.
Endvidere leverer og servicerer Hjerte112 brandsikringsudstyr til alle størrelser virksomheder i hele landet. Hjerte112 er også dansk importør af Bridgehill bilbrandtæppet, som bruges af private firmaer og beredskaber i over 25 lande.

Hallen

Her i AB er vi kendte for at have 3 håndboldbaner samlet i en enkelt hal. Dette giver unikke muligheder for at vores hold kan træne de samme dage og flere hold på samme tid, hvilket, vi tror på, er med til at skabe et godt klubmiljø hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af årgange, køn og niveau.

Udover vores håndboldbaner råder vi også over 4 indendørs tennisbaner. Disse bliver brugt særligt i vinterhalvåret, når det bliver for koldt og vådt i vejret for vores mange tennisspillere til at være udenfor. Specielt i vinterhalvåret er der et højt aktivitetsniveau i hallen, hvor både tennis, håndbold, cricket samt de mindste fodboldspillere træner i hallen. Derfor er det også nødvendigt med så stor en hal som vores, for at kunne give vores medlemmer de bedste betingelser for deres træning.

Fodboldbaner

Her på anlægget har vi glæden af 7 fodboldbaner og 2 kunstgræsbaner.

Banerne bliver hver dag hele året rundt brugt flittigt af vores medlemmer, og det er også her, at ABs 2. divisionshold træner til hverdag. Dog bliver der mest trænet på kunstgræs i vinterperioden.

Udendørs tennisbaner

Udenfor råder vi over 8 tennisbaner. Tennisbanerne er grusbaner, og til tennisbanerne hører tennisafdelingens eget lille klubhus.

Det er som medlem af tennisafdelingen muligt at booke baner i vores online booking system, så vores medlemmer kan få den tid, der passer dem bedst uden at skulle være afhængig af kontorets åbningstider mv.

Cricketpitchen

Mellem fodboldbane 1 og 2 har vi glæden af en cricketpitch. Her spiller vores crickethold bl.a. deres hjemmekampe i sommerhalvåret. Derudover har vi også et udendørs kasteanlæg med flere båse, der skal sikre vores cricketspilleres træningsmuligheder.

Strandbanen

Vores strandbane blev grundlagt i 2016, og bliver primært brugt til at træne op til håndboldstrandstævner om sommeren. Strandhåndbold er en nyere udvikling af håndbold, med lidt anderledes regler og på sand. Sandet giver også gode muligheder for vores hold til at træne kondition, styrkeøvelser og koordination, og er i den sammenhæng blevet brugt af andre af klubbens afdelinger til deres træning.

I 2021 blev banen renoveret med bander og net bag målene.

Teqball

Teqball er med Nordea Fondens hjælp kommet til AB, og vi glæder os meget over at kunne tilbyde denne sjove form for konkurrence.

Teqball er en sport, også kendt som en udgave af fodboldtennis der kan spilles af både amatører og professionelle. Sporten blev oprettet i Ungarn i 2012 og lige nu er det verdens mest voksende sport. Aktiviteten er nu populær i Ungarn, Spanien og Sydamerika. Med sporten medføres der et bord og det er omdrejningspunktet for sporten. Teqball-bordet er kurvede og det er på størrelse med et bordtennisbord. Bolden bliver automatisk ført ned til fødderne og det medfører til at spillerne er i berørelse med bolden hvert 2-3 sekund. Det gør spillet sjovere, udfordrende og sværere på samme tid. Det er en mulighed for at udvikle spillerenes teknikker, koncentration og udholdenhed.

Spillets regler:
-En fodbold er i brug.
-Det kan spilles med 2 eller 4 spillere. Der kan også tilføjes flere (Rundt om bordet).
-Det gælder om at holde bolden mest muligt i spil.
-Man må bruge alt andet end armene til at få bolden over på modstandernes side. Hvert hold har 3 berøringer, inden bolden sendes videre til ens modstander.
-Der skal helst ikke være nogen fysisk kontakt mellem spillere og det er for at mindske risikoen for skader

Bordet er til rådighed for alle og det vil kunne bidrage med en god stemning imellem medlemmerne og trænerne udenfor. Det er også en måde at lokke folk til det udendørs fitness område, da bordet højst sandsynlig vil stå i nærheden. Derudover er AB overbevist om at det vil forøge medlemmers og træners livsglæde, ligesom med de andre sportsgrene. Hvis bordet har stor succes vil det helt klart være med til at øge aktiviteten og bidrage til den aktive livssil på AB. Som en anden sportsgren, vil Teqball være med til at styrke børn og unges trivsel.

Udendørs fitnessområde

I efteråret 2020 blev der etableret et udendørs fitnessområde bag hallen ved siden af bane 6. Herfra kan medlemmer, forældre m.fl. i alle aldre styrketræne. Ved brug af egen kropsvægt kan man lave en god skadesforebyggende træning, og samtidig komme i god form. Vi har bevidst valgt en løsning hvor man ikke behøver at indstille redskaberne og med hensyn til sikkerhed og udbytte i træningen.

Det er desuden muligt at træne her efter mørkets frembrud, da der er etableret banelys. At tilbyde udendørs fitness i forskellig udførelse og sværhedsgrader, er en enkel måde at invitere til en sundere livsstil.

Leje af baner

Leje af hallen til arrangementer (ekskl. moms):
Sportsarrangementer pr. time: 1.450 kr.
Firmafester pr. time: 1450 kr. - min. 5 timer: 7.250 kr.
Salgsmesser pr. dag: 16.500 kr.
Udstillinger pr. dag: 11.000 kr.
Fodboldbaner (græs) pr. time: 825 kr.

Leje af tennisbaner:
Medlemmer (inkl. moms)
INDE:
A tider: 145 kr.
B tider: 120 kr.
C tider: 70 kr.

Ej medlemmer (inkl. moms)
INDE:
A tider: 175 kr.
B tider: 165 kr.
C tider: 120 kr.

UDE: 60 pr. spiller/time

Håndboldbaner:
Indendørs: 385 kr. pr. time.
Strandbane: 385 kr. pr. time.

Diverse:
Ekstra vagt pr. time: 440 kr.