Fra torsdag til søndag bliver der igen masser af liv og indisk kultur på AB’s anlæg, når Durga Puja for fjerde år i træk afholdes i AB Hallen.
Hele hallen vil være optaget af arrangementet, der samler mange mennesker til en fejring af indisk kultur og traditioner med blandt andet mad og religiøse elementer.
Lørdag bliver en særlig travl dag på anlægget, da AB’s U15- og U17-divisionshold samtidig spiller hjemmekampe mod HIK. Vi forventer derfor mange mennesker og aktivitet på området og opfordrer alle medlemmer, gæster og besøgende til at vise hensyn til hinanden – både på anlægget og omkring parkering og adgangsveje.
AB&C Café holder åbent både lørdag og søndag, så der vil også være mulighed for at kigge forbi caféen i løbet af weekenden.
Vi glæder os til endnu en weekend med masser af liv på AB!
