Sommerferien er ved at være forbi for i år, og efterårssæsonen står for døren. Således genåbner Café AB&C igen efter sommerferie allerede på lørdag, hvor det atter er muligt at købe mad, samt kolde og varme drikke i de hyggelige omgivelser.
Den førstkommende weekend er vi igen glade for at kunne byde velkommen til op mod 150 cricketspillere der vil fylde cricketbanen både lørdag og søndag fra morgen til aften. Det er tredje gang vi er værter for denne årlige cricketevent, og vejret ser fortsat rigtig fint ud til weekenden.
Der vil også være aktivitet på både padel-, tennis-, og fodboldbaner henover weekenden, så efter en periodevis lidt stille juli, er det dejligt at se aktivitet på banerne igen.
Vel mødt på AB!