Klubnyheder

Fodbold: Fantastisk AB REMA 1000 CUP 2022

23. maj 2022, 13.23

Den traditionsrige AB REMA 1000 CUP blev i år afviklet med deltagelse af intet mindre end 165 hold, som spillede et væld af spændende kampe henover weekenden. 

Der blev gået hårdt til den, og vindergenet var tydeligt, men der var bestemt også meget kammeratskab på tværs af holdene, hvor Fair Play ved flere lejligheder blev set når en modstander var kommet til skade. Det er skønt at se, at glæden ved fodbolden vejer tungest og det lige så meget handler om at have det sjovt på banen i selskab med sine med- og modspillere.

Selv blandt de yngste hold var der også masser af fine tekniske detaljer, og det gode samspil flød flere gange - selv på de mindste hold, hvor mand spillede 3 mod 3. Den verdenskendte svensker Zlatan Ibrahimovic har selv spillet AB Cup for mange år tilbage, og vi så flere bud på hans arvtager under weekendens kampe.

Nedenfor ses de forskellige puljevindere og 2'ere, som fortjent kunne lade sig hylde på podiet efter en flot indsats.

Række Vinder Runners-up
Drenge U8A Gentofte Fodbold Akademi Gentofte Fodbold Akademi
Drenge U8B Solrød B93
Drenge U9A Akademisk Boldklub Gentofte Fodbold Akademi
Drenge U9B Virum-Sorgenfri BK Gladsaxe-Hero
Drenge 10A Vestegnens Bold Akademi B93
Drenge U10B Bagsværd Boldklub B1973 Herlev
Drenge U11A Lyngby Boldklub KB
Drenge U11B Taastrup FC Greve
Drenge U12A AC Amager Academy FA2000
Drenge U12B Hillerød Vanløse IF

Tak til vores hovedsponsor Rema 1000, som blev udgjort af butikkerne Hareskov, Stengården, Gammelmosevej og Gyngemosen. Tak til alle andre sponsorer, store som små, som har givet en håndsrækning. Tak til ABUF som arrangør og til alle de frivillige, som bidrog i særlig grad til at hele afviklingen kunne lade sig gøre. Tak til alle de ungdomsspillere, som tog en tørn, da der var brug for et væld af dommere til at afvikle de mange kampe. Tak til AB's groundsmen for et stort arbejde med at kridte baner, flytte mål og sørge for nogle flotte rammer. Tak til alle gæster, og alle andre som har haft en andel i dette fantastiske stævne på AB's anlæg.

Vi er allerede i gang med at planlægge næste års AB Cup.